4/25/2019
WEST PALM BEACH, Fla. (25. april 2019) – CBS Sports vender tilbage for tredje gang som officiel transmissionspartner for U.S. Open Polo Championship®, den sidste turnering i den nye 1.000.000 USD GAUNTLET OF POLO™-serie. The United States Polo Association (USPA) og USPA Global Licensing Inc. (USPAGL), den officielle licenseringsafdeling og nationale broadcaster af USPA, annoncerede, at mesterskabsspillet vil blive sendt fra den verdensberømte International Polo Club Palm Beach (IPC) på U.S. Polo Assn. Field. U.S. Polo Assn. er det officielle brand for USPA. Transmissionen af begivenheden vil også blive vist på Eurosport og Dsport for første gang nogen sinde, den bliver rettet mod ca. 250 millioner husstande og over 100 lande med det, der forventes at blive den største kontantpræmie og publikum i polosportens historie.
Dette prestigefyldte polo-event sætter to fantastiske hold, Pilot og Las Monjitas, mod hinanden i en hævnkamp. Pilot vandt det forrige møde i finalen i C.V. Whitney Cup. Begge hold har nogle af verdens 10 bedste spillere, herunder Facundo Pieres og Hillario Ulloa, som konkurrerer om ære, et fantastisk trofæ samt den største kontantpræmie, der nogen sinde er blevet betalt i polosporten, den er på 1.000.000 USD. CBS Sports vil sende mesterskabet søndag den 28. april kl. 20 CET og genudsende det på CBS Sports Network mandag den 30. april kl. 02 CET. Globale transmissioner vil også være tilgængelige via Eurosport og dets tilknyttede selskaber, der er rettet mod Europa, Asien og Indien, det vil ske mandag den 29. april kl. 18.30 CET.
”Tallene taler for sig selv,” sagde J. Michael Prince, ordførende og administrerende direktør for USPAGL, som globalt leder U.S. Polo Assn. ”I 2018 nåede transmissionen af U.S. Open-finalen over 2 millioner seere, et væsentligt spring fra året før. I 2019 forventer vi endnu en betydelig stigning, da vi satser på over 3 millioner seere og fremmer den globale transmission. Dette er fantastisk eksponering af polosporten såvel som vores U.S. Polo Assn.-brand til flere milliarder dollars, da vi fortsætter med at nå ud til sportsfans og forbrugere over hele verden.” ”Som topbegivenheden i THE GAUNTLET OF POLO, er U.S. Open Polo Championship en must-watch begivenhed for fans over hele verden,” sagde Robert Puetz, administrerende direktør for USPA. ”Vi er begejstrede over endnu en gang at samarbejde med CBS Sports om at bringe polosportens spænding ind i millioner af gamle, nuværende og kommende poloentusiasters hjem.”
”U.S. Open Polo Championship er uden tvivl vores førende begivenhed i USA og en af de mest anerkendte turneringer i verden,” sagde David Cummings, bestyrelsesformand for USPAGL. ”I år, hvor Pilot-teamet var unikt positioneret til potentielt at vinde U.S. Open Polo Championship og var favorit til at blive den nye vinder af GAUNTLET OF POLO og dermed vinde 1.000.000 USD i præmiepenge, havde der aldrig været mere på spil. Vi vil udvide det brede kendskab til polosporten i USA ved at vise et meget spændende spil med høj energi både på og uden for banen.”
Turneringen er anerkendt som den mest prestigefyldte polo-begivenhed i USA, og U.S. Open Polo Championship blev først spillet i 1904 i Van Cortlandt Park i Bronx, New York City. Siden 2004 har turneringen haft hjemme på International Polo Club Palm Beach. U.S. Open Polo Championship anses for at være en af de bedste sportsbegivenheder i verden, og begivenheder tiltrækker fans og entusiaster fra hele verden, hvor begivenheden årligt har titusindvis af tilskuere.