5/15/2019

WEST PALM BEACH, FL. (15. maj 2019) – U.S. Polo Assn. vil igen blive officiel beklædningspartner for Sentebale ISPS Handa Polo Cup 2019 og dermed skabe specialdesignede performance-trøjer til alle polospillerne samt levere sportsinspirerede polotrøjer til alle eventmedarbejderne. Derudover vil U.S. Polo Assn være en af holdsponsorerne, der spiller mod Hertugen af Sussex' Sentebale St. Regis-hold i, hvad der skulle blive en meget konkurrencepræget kamp. Arrangementet vil finde sted fredag den 24. maj på den verdensberømte Roma Polo Club i midten af Rom, Italien.
Dette årlige poloarrangement samler penge ind til Sentebale, en organisation, der blev grundlagt i 2006 af Hertugen af Sussex og Prins Seeiso for at støtte den mentale sundhed og velvære hos børn i Sydafrika, der er ramt af HIV. Dette års Sentebale ISPS Handa Polo Cup vil igen fange verdens opmærksomhed. Hertugen af Sussex' Sentebale St. Regis-hold vil blive anført af Nacho Figueras og med på holdet er Sarah Siegal-Magness og Michael Carrazza, mens U.S. Polo Assn.-holdet tæller blandt andet ambassadør Ashley Busch, Malcolm Borwick, Chet Lott og Cable Siegal-Magness. Sentebale St. Regis-hold vil forsvare mesterskabstitlen fra sidste års begivenhed.
”Vi er meget ydmyge og beærede over, at U.S. Polo Assn. igen vil fungere som officiel beklædningspartner og holdsponsor for dette utroligt betydningsfulde velgørenhedsarrangement i polo-regi,” sagde J. Michael Prince, USPAGL's ordførende og administrerende direktør, der styrer det globale brand U.S. Polo Assn., som er mange milliarder værd. ”Sentebale ISPS Handa Polo Cup er på linje med U.S. Polo Assn.'s kerneværdier i at støtte polosporten rundt om i verden, mens man også støtter mennesker i nød gennem polo-arrangementer.”
Sentebale og U.S. Polo Assn. har også lavet et samarbejde om matchende kollektioner, der vil blive vist frem i en pop op-butik med ”high-energy” ved arrangementet for at give de besøgende mere mulighed for at kommunikere med Sentebale gennem rollen som forbruger. Produktet vil også blive inkluderet i spillernes oppakning for begge hold, og 100 % af overskuddet fra tøjsalget doneres til Sentebale-fonden. De resterende varer vil også blive doneret til fonden, så de kan blive delt mellem Sentebales personale og dem, de arbejder for.